| John's dagbog |
| Dette er en stil som vi skulle lave i 8. klasse. Vi arbejdede med emnet identitet og skulle skrive en 2'er til Tove ditlevsen En flink dreng, som handler om en dreng der gerne vil opnå sine forældre's accept. Her møder vi ham så 40 år efter. |
| John's Dagbog |
|
26. November 1982 | Kl. 19.57 Mine ben knager og knirker og gør ondt. Det var hårdt i dag, men jeg håber stadig Mester bemærkede hvor hurtig jeg var i dag. Jeg slog faktisk min rekord, jeg hentede en skraldepose på mindre end 20 sekunder. De andre sagde bare at jeg skulle passe på, for ellers ville mine stankelben knække. Jeg sagde ikke noget igen. De er jo også ældre end mig og de har været skraldemænd i meget længere tid end jeg, de ved sikkert bedre. Jeg må bare passe bedre på. I morgen vil jeg gøre det endnu bedre, så Mester måske giver mig nogle ekstra kroner. Jeg mangler kun 235 kroner, så er over halvvejs i min opsparing. Jeg håber bare jeg kan nå det inden juleaften. Min mor fortjener den flotteste julegave. 30. November 1982 | Kl. 20.03 Jeg så Sylvester i dag. Hans store hus var på min rute, jeg gik ind og hentede skraldet. De havde meget skrald, de havde nok haft gæster. Gid jeg måtte se deres flotte hus en dag. Det er meget stort og smukt! Sylvester tjener mange penge! Han har altid været god til at regne, men det var sikkert fordi han gik i skole og lavede lektier. Hans kone har også sådan en smuk minkpels og hans børn er så søde. Gid jeg kunne møde dem. En dag, måske… Jeg mangler kun 205 kroner. 3. December 1982 | Kl. 19.06 Det var noget så koldt i dag, jeg ville rigtig gerne have et par varme luffer, men på vej hjem gik jeg igen forbi det store vindue med mors vase og jeg ville hellere spare penge til mors vase. Jeg mødte også Sylvester på vej hjem, han gik ovre på den anden side af gaden. Han sagde ikke noget, selvom jeg smilte til ham. Jeg ville ønske han ville sige hej og smile til mig, John. Han mødte mig her til aften for at sige, at mor holder jul hos ham og der desværre ikke er plads til mig fordi de også skal have nogle venner med. Det er fint. Jeg fortalte ham, at jeg ville give mor en gave. Jeg viste ham mit krøllede avisudklip af vasen, men Sylvester skubbede mig hurtigt til siden, da der kom en høj mand gående i jakkesæt. Manden hilste pænt på Sylvester og kiggede bare på mig. Vi udvekslede ikke flere ord, for lige pludselig havde Sylvester travlt med at følge efter manden. Gad vide hvad de skulle? Måske skulle de hjem og drikke kaffe i det store flotte hus. Fik 10 kroner af Sylvester, mangler kun 180 kroner. 8. December 1982 | Kl. 19.47 Jeg besøgte mor i dag. Hun havde det ikke så godt, hun hostede og havde en smule hovedpine. Stakkels hende, hun er sådan en god dame hun fortjener ikke at blive så syg. I morgen vil jeg arbejde endnu hårdere for at tjene de sidste penge. Mor fortjener virkelig den vase. Hun snakkede om vasen igen i dag, og sagde hvor misundelig hun dog var på Fru Madsen ovenpå, som har den smukkeste vase. Hun er også lidt trist for tiden, for hun savner den dejlige hytte i skoven. Gid jeg kunne give hende den i julegave, men det kan jeg ikke for, jeg er ikke Sylvester. Jeg er ikke klog nok. Jeg er ikke hendes rigtige søn. Jeg er ikke god nok. Jeg står stadig i gæld til menneskeheden. Jeg må være mere hårdtarbejdende, så hun kan se hvor meget jeg elsker hende. Så hun kan få den smukkeste vase. Mangler kun 167 kroner. 15. December 1982 | Kl. 19.02 Var på arbejde i dag. Mine ben knager og knirker. De gør rigtig ondt, men jeg må bare lade være med at tænke på det, for i morgen må jeg arbejde endnu hårdere og samle endnu mere skrald. Din andre skraldemænd kalder mig for spinkelskrald og bliver sure når jeg skynder mig for meget. De siger vi får mindre penge når vi skynder os, men det forstår jeg jo ikke. Jeg kan jo ikke regne, for jeg har ikke gået i skole og lavet lektier. Jeg tabte også noget skrald i dag og Mester blev sur på mig og sagde han trak nogle skillinger fra min løn. Kan ikke regne ud, hvor mange det er men mangler kun 78 kroner. Jeg har 422 kroner nu. Jeg må håbe på at Mester vil give mig lidt mere løn her op til jul, nu hvor jeg har slået min rekord. 18. December 1982 | Kl. 19.23 Jeg har nu 505 kroner. Lige præcis nok til mors vase. Jeg køber den straks som butikken åbner i morgen tidligt. Må stå tidligt op, da jeg har lovet Mester, at jeg ville tage 5 ekstra huse. Så har jeg også lige råd til et stykke smørbrød i morgen. Jeg glæder mig sådan til, at give mor den smukke vase. 22. December 1982 | Kl. 19. 51 Jeg er kommet i gang med at skrive i dig alt for sent. Jeg skal være i seng klokken 20.00, det sagde mor altid til mig. Mors vase står på mit natbord. Jeg har pakket den ind i det flotteste papir, jeg kunne finde. Jeg valgte at købe det flotte papir i stedet for et smørbrød, så er lidt sulten nu, men det er helt i orden, mor er mere værd end mig. 24. December 1982 | Kl. 17.30 Har købt et lille bånd til at sætte på mors pakke. Det kostede 10 kroner, så har ikke råd til mad imorgen eller overmorgen, men det er okay. Mor fortjener gaven, så mit mad betyder ikke så meget. Jeg har også lovet mester at tage 12 huse i morgen tidlig. Må skynde mig, jeg har lovet mor at være hos hende inden klokken 18.00, hvor Sylvester kommer og henter hende. Jeg går bare hjem bagefter. Jeg tror, jeg så vil tænde nogle stearinlys og synge nogle salmer før jeg går i seng klokken 20.00. 24. December 1982 | Kl. 23.19 Jeg sover ikke nu. Jeg er ikke træt. Det er juleaften og snart er den forbi. Snart er jeg forbi. Snart er John forbi. Jeg vil ikke mere. Har grædt i flere timer. Jeg har smadret alt i min lille kælder og sidder nu her træt og vred. Jeg var oppe os mor i dag for at aflevere min vase, som jeg selv havde pakket ind. Da jeg trådte ind i kælderen kunne jeg se, at mor stod ude i køkkenet, men Sylvester var der også. De stod og snakkede så ville ikke bryde ind. Sylvester gav mor en gave, som hun stod og pakkede ud på det lille skrøbelige spisebord. Og så var det den lille blå vase kom til syne bag det smukke gavepapir. Mor blev målløs og gav Sylvester et kæmpe kram. ”Du er den bedste søn i hele verden! Du er den bedste søn en mor kunne ønske sig!” Jeg løb grædende ud af døren igen. Hun har ret, jeg er bare en uduelig søn, som tror jeg er noget. Jeg har smidt vasen i søen. Dumme vase! Dumme Sylvester! Jeg løb ikke hurtigt nok! Jeg var der ikke hurtigt nok! Jeg var ikke god nok! Men denne gang, bliver der ikke noget ”næste gang vil jeg løbe hurtigere”. Nu er det slut. Jeg er bare en dum mand, som ikke kan finde ud af andet end at løbe. Jeg vil drukne mig selv i søen. Jeg er ingenting! Jeg er bare en byrde! Mester bliver sikkert sur, når jeg ikke er der i morgen, men det er ligegyldigt! Der er ikke nogle vase som kan gøre mor glad! Nu har hun Sylvester og han kan give hende alt hvad hun vil. Jeg duer ikke til noget! Jeg er dum! Jeg er ikke noget som helst. Men om lidt vil det være slut. Jeg vil være et minde. Et fotografi i et album. Jeg har skrevet et lille afskedsbrev til mor. Jeg ligger det her i kælderen, så kan de finde det i morgen, når jeg ikke længere er her. Når jeg ikke længere er en byrde, men en sten i søen. Kære mor Nu skal jeg nok forlade dig. I behøver ikke mere tænke på mig. Nu behøver dig og Sylvester ikke skamme jer over mig mere. Jeg er dig evig taknemmelig mor, du fortjener det bedste! Jeg elsker dig… Han tog livet skridt for skridt, før kunne han se lyset, det var hvidt som kridt.. nu er det hele sort, på grundt af alt det der blevet gjort, Han så livet, det er ligesom et fængsel, Han vil gerne ud, det er en længsel. Der er masser af glasskår i hans indre, før følte han sig høj, nu føler han sig mindre. Det er en sen' nat, klokken slår to, Han savner dengang hvor han altid lo', Dengang han var glad og positiv Hvor han så op til de voksnes liv Han føler sig svag, sort som blæk, Han hvisker til englene; tag mig væk. Han får svar, englene hvisker, de siger han skal smile, selvom de pisker.. Han kigger ned i jorden, han tænker, Hvorfor bliver jeg holdt fast i lænker? Han sidder fast i et fortabt sind, Og er der overhovedet nogle andre der vil blive lukket ind.. Han har en masse spørgsmål, men aldrig svar, kun en helt masse ar, i hans sind og på hans arm, Han savner en der kunne holde ham varm, en varme fra en anden, ikke fra helvede, og ikke fra fanden.. Han føler sig kold og ør', hvorfor er det ikke at han bare dør? Han kan hører en stemme, en stemme af rædsel, som han kan kende, den mor han savner allermest, den mor der kunne overgå flest, Han prøver at fortælle sig selv, han savner hende ej, Selvom hun skubbede ham væk og lod ham falde på sin vej, nu er der kun mor og hans spøgelse, og så måske hans bedrøvelse, hjertet der dunker, livet som kan slutte på ti sekunder. hvorfor gør han det ikke bare, er det fordi han ikke ville kunne klare, at kunne se sig selv som den taber, Han ligger sig ned og gaber, lukker øjnene og tæller til ti, og håber det hele er forbi… EMMA, 8.C |