Det må ligge dybt i os at tænke. Tænke over noget, tænke på noget, og så bare tænke… Lade sine tanker spinde edderkoppespind, finde ting frem og dreje dem på hovedet. Som perler på en snor ligger de i rækkefølge, men blot en undtagelse af rækkefølgen og snoren kan ledes hen på helt andre steder – eller tanker. Man kan drømme sig til andre steder, hvor tingene sker lige som man ønske det. Glæden ved at fantasere og ingen andre kan se det. Vores private rum, som ingen andre kan rører eller pille ved. Vores inderste tanker. Det sted hvor man altid kan finde sig selv, være sig selv og aldrig være bange for hvad andre tænker.

Det er ikke nemt, at huske eller tænke tilbage på, første gang en drøm først for frem for min nethinde og et nyt univers åbnede sig op. Det skete vel den første dag, jeg åbnede mine øjne overfor virkeligheden og så det modsatte af drømmeverdenen. Det var et univers, hvor jeg var herskeren og alle andre figurer ville gøre, som jeg tænkte. Jeg ville ikke have brug for at åbne munden og sige det på en pæn måde. Jeg kunne gøre det uden at såre personen. Jeg kunne blot tænke det og personen ville gøre, som jeg befalede. Ingen ville blive sure, og hvis de gjorde, så var det noget, jeg befalede. De er i mine hænder og det hele er en drømmeverden.

Man kunne skabe et univers, hvor man var omringet af mennesker, man kun drømte om at møde. Mennesker, som kun i drømmene, kunne røre en og bemærke en. Man kan styrer dem, få dem til a kysse en, få dem til at give en penge eller blot få dem til at dumme sig. Man kunne åbne den og afsløre deres inderste følelser, som om de blot var dukker et i dukkespil. Deres arme var i ens hænder, deres tanker styret af os, deres kroppe lænket til vores inderste ønsker. De skal adlyde…

Glæden ved at alting forløb så legende let. At man selv sætter perlerne på snoren uden at røre en finger – blot tankernes lydløse bølger som kan bevæge sig snigende og krybende ind under huden på en, uden at det kan mærkes. Blot et lille jag i kroppen, som sætter gang i den øver-ste etage og giver en ideer, man ikek ved hvor kommer fra. Det er tankernes kraft, ingen-mands krafterne som ingen kan finde kilden til. Hverken folk i kitler eller folk bag en klar krystal-kugle har kræfterne til at finde magtens centrum. At kunne tankelæse og tankestyrer, ville være den største magt en levende kunne have.

Drømme er virkelige eventyrer. Man ser dem for sig og det hele er så virkeligt, at man nogle gange kan forsvinde ind i drømmenes verden, for man ville nogle gange ønske, at drømmene var sande. At tingene var sket som man drømte om, og det er nok den diagnose, som de fleste drømme får stillet. Hvorfor kunne det ikke blot være som I en drøm? Alle ville være glade, ville de ikke? Eller måske ikke.

For onde drømme findes også et sted. Denne ene drøm, som er frygtet. Den virkelige drøm, hvor vores indre udfolder sig i uhyggelige skikkelser og blot lader os se på. Her har tanken nemlig ingen kraft og selvom man prøver ihærdigt, så ændre maridtet sig ikke. Det er de samme onde skikkelser, som puffer til en. De samme onde væsner, som får sveden til at drømme ned af panden. De samme onde monstre som laver underlige lyde og sætte uhyggeli-ge spor, når man går på toilettet om natten. De lever i mørket og spreder det i vores sind, så vi intet andet ser. Drømmens univers er farligt, hvis man ikke er ren på samvittigheden, for så vil det jage en i mørket.

”Man ville ikke kunne flyve væk fra ønskeøen og drømmeland og bare vågne op til virkeligheden”

Men man bør kende sine drømme og lære at se gennem dem. Læse dem og tænke over dem. Lære at bekæmpe det onde og skræmme sine fobier væk og bekæmpe dem. Se dem i øjnene, uden at møde dem. Man kan bruge drømmenes kraft til at finde løsningen til de problemer, som har leget rundt i ens tanker i flere måneder eller blot timer. Efter nogle timer med lukkede øjne, finder man pludselig selv løsningen og hjertet er blevet lettet fra sine sorger. Det er som om, at det hele står meget mere klart. Alle tingene er så klarer og man føler sig næsten snydt, over ikke at have set det hele så klart noget før. Det ligger så loige til, men alligevel gemmer tankerne det væk et stykke tid og belønner sidst al det hårde arbejde, med en løsning. Den for”løsende” løsning.. Det øjeblik, hvor man føler sig lettere for alle de forstyrrende og sammenkogte tanker. Drømme er et redskab, som vi alle har, men det er ikke alle som har lært at bruge det ordentligt. Man kan have fået en ny god ide og pludselig falder alle pladserne på plads.. Man skal bare lige lukke øjnene og tænke.

Alle kan gøre det, blot.. blot lukke øjnene og lade det ske. Flere gør det uden at tænke over det, og flere gør det uden at tænke over det. De lader dem bare komme og værdsætter slet ikke deres indhold eller værdi. De lader dem bare tælles i en undersøgelse, så de hvide kitler kan prøve at blive klogere på tankernes univers. Men sandheden er, at jo mere vi prøver, jo mere vil tankerne blokere for løsningen, for at skjules deres magiske univers. De manipolere med os, så de ikke kan findes. Så hverken en chip eller fjernbetjening kan styrer os.. og mon ikke det er bedst at aflyde disse tanker, drømme eller fantasier.

Blot at have dem, er som i en drøm…