Normalt er jeg vild med at optræde. Jeg elsker at synge (selvom fuglene sikkert vil hakke mig til pluks hver gang :P ) og jeg har skam slet ikke noget imod at have musik. Men i dag blev jeg mødt med en side af mig selv, som jeg et eller andet sted, måske havde regnet ud, at jeg havde. I aften skal jeg optræde foran godt 100 mennesker med en sang, som jeg virkelig ikke kan stå inde for. Jeg følerat det er, at gøre migselv total til grin. Jeg ville ikke have noget imod, at stille op med en sang, som virkelig virkelig var dårlig, hvis alle bare var enige om, at den var dårlig og at vi derfor kunne lave lidt grin med den.

Men min krop den skriger bare; Neeeeeej! Det er en sang, som vi selv har skulle lave, og jeg har dyb respekt for, at nogle har kunne finde musik og tekst sammen… men.. Den er skrækkelig i mine ører. Jeg er ked af det, men når jeg kan høre den har jeg lyst til at skrige så hårdt ind i en pude, som jeg kan. At jeg så skal stå der lige midt i rampelyset og lade som om, at det her er det fedeste nogensinde… Fordømt!

Jeg vil ikke! Jeg vil ikke! Jeg vil ikke!!

Dræb mig. Hæng mig. Skyd mig.. Bare /&”%/#&%!

Sådan har jeg valgt at se ud på den første skolefest, hvor jeg ikke længere er elev. Nøj, hvor bliver det spændene at se alle lærer igen!

I aften gælder skolefesten med min gamle skole – og nøj, hvor jeg glæder mig! Ikke blot pågrund af, at det i år er min lillebrors tur til at stå på scenen, men fordi jeg stadig kan huske den magi, som der er over skolefesten! Da man som lille fik nyt tøj, kom til frisøren og brugte hele dagen på at glæde sig! Da man spændt sad der på rækkerne i Aalborg Hallen og ventede på at tæppede skulle gå for. Hvordan man bagefter kunne vælte sig i hoppeborg og slik i baner.

Men den mest specielle skolefest var da jeg selv stod på scenen foran 1400 mennesker og skulle spille Megara i Herkules. Jer, som har læst bloggen i langtid, ved godt, hvor meget dette fyldte her! Haha. Men det er virkelig det, som man ser op til gennem hele ens skolegang. Man sidder der og drømmer om hovedrollen – det var mit højeste ønske! Jeg kæmpede virkelig også hårdt for det. Jeg gik det sangundervisning i et halvt år. Jeg trænede og trænede mit skuespil, og jeg skrev endda også det manuskript som der blev valgt nemlig; Herkules! Selv nu kan jeg helt få kriller i maven over at vide, at jeg gjorde alle de ting – og for hulan, hvor er jeg stolt af mig selv! Jeg gjorde det! I aften er det så min lillebrors tur, dog ikke i en hovedrolle, men mon ikke også at jeg gik lidt for meget op i det :P ?

Ihvertfald er jeg slet ikke i tvivl om, at dette bliver en fantastisk aften!

Jeg faldt over denne artikel på VU’s hjemmeside, som jeg gerne vil poste et link til, da jeg mener, at det er en fornuftigt politik og giver en klarhed over, hvad det er en fair og fri udlændingen politik er.

En liberal udlændinge politik

Jeg vil gerne indrømme, at udlændinge-politik ikke er mit største interesse område, men jeg har en holdning. Jeg er absolut imod fri invandring, da Danmark desværre har nogle høje offentlige ydelser til folk, som er arbejdsløse eller er i en anden situation, hvor de ikke er arbejdsdygtige. Det er egentlig meget rart at skabe et sikkerhedsnet til danskere, som virkelig er ramt af et handicap, som gør at de ikke kan arbejde eller bidrage på en anden måde. MEN der hvor den knækker det er jo, at der sidder mange udlændinge og lever af de danske offentlige ydelser – fordi det er så rart at sidde indelukket i en lejlighed, se fjernsyn og få godt 16.000 kroner om måneden – helt kvit og frit. Dét er ikke iorden!

Derfor mener jeg, at hvis man skal lave en god udlændinge politik, burde man ikke åbne statskassen, før udlændinge har fået et arbejde i Danmark. I Danmark har vi en tradition for, at alle der kan skal bidrage til samfundet ved at arbejde, og da man ønsker at bo i Danmark bør man også tilegne sig denne danske værdi :)

Hvad er en fair udlændingepolitik for jer? Jeg har tilsluttet mig Liberal Alliances’s forslag, da jeg mener at Venstre er blevet en rød fætter i en blå-føre trøje i denne sag. Det kan vi gøre bedre!

Jeg sad lige og så en genudseendelse af Natholdet, og jeg må indrømme, at det er et af de få TV-programmer, som jeg reelt synes gør et godt stykke arbejde. Jeg ser det sjældent, men det er nu engang rart at kunne tænde for fjernsynet og blive underholdt – selv efter klokken 22.00. De viser nogle virkelig sjove indslag, men jeg selv glemmer aldrig indslaget omkring en sukkerholder til 1 million krone! :grin: Hahahha…

Så der er sendt en anbefaling afsted herfra:

Af andet godt TV skal det da også lige nævnes, at der i aften kommer Debatten på DR2. I aften omhandler det udlændingepolitikken med særlig henblik på det pointsystem, som er blevet fremlagt. Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig så godt ind i systemmet, men jeg regner da med at blive en del klogere efter programmet :)

Nu er den engelske prins blevet forlovet, og det er nu ikke fordi, at jeg interessere mig for kongen, kongehuset og hele ideen omkring monarki. MEN jeg må indrømme, at det altså ville være en lille smule blæret at rende rundt med en prins som vedhæng. (Men det skal man åbenbart være brunette for at blive… Hm..). Men jeg gider alligevel ikke score en, som er 5 år yngre… Og så alligevel? Prins Nikolai?? Neeeej…

Jeg nupper bare en af disse to hertugener (eller den ene er jo prins). Jeg hælder mest til Alexander Hector Marie Karl Leopold Marcus d’Aviano. Ja, altså bare fordi jeg ville få det fedeste efternavn :P

Tror I, at de har facebook?

Inden jeg kaster mig ud i en sen frokost ville jeg lige give et hurtigt indblik i gårsdagens møde. DDet var rigtig spændene, men også en del underholdende, da vi fik set nogle klip fra hans programmer. Han fortalte om, hvordan de castede til forskellige programmer, hvad der fangede publikummer og hvad der var “inde” i øjeblikket. Blandt andet præger “Kendis-kulturen” vildt meget TV. Tag bare Paradise, Amalie’s verden og Sommer i Sunny Beach. Det er alle programmer som på en eller anden måde udstiller mennesker, og som virkelig dyrker “mennesket”. Man prøver at gøre folk kendte ved at sætte dem i en bestemt rolle. Så snakkede vi blandt andet om Sidney Lee, som vi alle var ret enige om ville gå dø.

Det var et rigtig givende møde, og jeg kan se programmer fra en helt anden vinkel nu. Derudover havde vi selvfølgelig også en masse spørgsmål omkring hvorfor man “udstillede” folk på den måde, og om de ikke selv havde nogle indvindinger.

Jeg er en meget habil bloglæsere, og kan næsten ikke få nok af en bid af andres hverdag. Kald mig kugleskør, men det kan jeg nu engang godt lide. Derfor er jeg også hurtig til at opfange en tendens, og hvis der er noget som har raseret hele blogverdenen så er det boganmeldelser af bøger, som man har læst.

Jeg har så dybrespekt for folk, som læser bøger og som virkelig kan give sig 100% til en bog. Det er noget af det mest fantastiske! Hver gang jeg læser en af deres boganmeldelser bider jeg mig i læben af bare sittren over at ville læse. At sætte sig med stearinlys i mørket og lade sig leve ind i et andet univers. Smage på ordene og sætte tænderne i handlingen. Den der følelse af, at man bare ikke kan slippe bogen og man ligger til langt ud på natten, for at få det sidste med. At læse til den lyse morgen og næsten kæmpe for at holde øjnene åbne. Fornemmelsen af at man har vendt den sidste side, lukker bogen og kigger på den en sidste gang. Vender, drejer og fornemmer følelsen af den i hænderne en sidste gang, inden man stiller den på plads på hylden. Det med at åbne en bog og spænding omkring, hvad det er man skal til at gennemleve. Hvem skal man møde? Hvad vil der ske? Hvem kommer man til at kunne lide?

Desværre må jeg også bekende, at jeg er en af de mennesker, som aldrig får drejet en bog i mine hænder. Jeg er så misundelig på dem, som bare kan sidde med deres bog og blive helt opslugt. Jeg elsker at læse! Når jeg er på ferie kaster jeg mig igennem den ene bog efter den anden. Jeg ville så gerne kunne kaste mig ind i det ene univers efter det andet og mærke sitren i fingerene efter at skrive selv…

At forsvinde ind i ordenes verden er fantastisk, og når jeg læser om folks passion for bøger, kan jeg ikke lade være med at være en kende grøn. Jeg ville sådan ønske, at jeg bare kunne forsvinde. Men man kan jo hvad man vil, så hvorfor ikke smider tastaturet til side og kaste sig over en af de utallige bøger, som står på bogreolen? Jeg kan ihvertfald ikke holde mig tilbage længere!

I går så jeg tilfældigt et billede af en figur fra Looney Tunes, og så slog det mig egentlig at det er 100 år siden, at jeg sidst har set et afsnit, med disse herlige figure! Haha… Kan I også huske dem?

Jeg må indrømme, at jeg faktisk er lidt bange for min egen situation med hensyn til mit job. Jeg kan rigtig godt lide mit job og aldrig taget hjem fra en vagt med en dårlig oplevelse eller hvor jeg har fortrudt, at jeg tog på arbejde. Selvfølgelig har jeg da sikkert kunne finde mange sjovere ting at tage mig til, men jeg har alligevel godt kunne lide at bruge min tid på at tjene penge. Alligevel har jeg egenlig lidt fortrudt, at jeg har givet mig mig selv en god potion arbejde. Jeg har netop sagt ja til tre ekstra vagter, og den eneste undskyldning som jeg bliver ved med at sige til mig selv er; Du har brug for pengene. Det kan godt være, at det er rart at have en masse penge, men det er nu alligevel også mange timer, som jeg synes, at kaster over på andre.

Åh, hvem der bare kunne læne sig tilbage, ryge en stor cigar og vente på at gyserne melder deres ankomst. Men så lærer man om hårdt arbejde og for mig skaber det en stor motivation for at gå efter de fede gysere! Når jeg bliver stor vil jeg være rig! 8)