| 30. juli 2010 [20:08] En ærlig historie |
|
Jeg vil gerne fortælle jer en personlig historie om, at den mÃ¥ske kan hjælpe nogle, Ã¥bne øjnene hos andre eller blot lade jer vide en anden side af mig. For godt halvanden Ã¥r siden fik jeg et kæmpe udbrud af acne. Jeg ved stadig ikke, hvordan det kan være kommet sÃ¥ pludseligt, men det gjorde det. Det var blot en mÃ¥ned før sommerferien, hvor jeg begyndte at fÃ¥ en del flere bumser end jeg plejede. Jeg har altid haft en sensitiv hud, og har som lille ogsÃ¥ døjet med en del børneeksem, og har skam ogsÃ¥ haft en bums i ny og næ. Min hud har aldrig rigtig været perfekt, sÃ¥ det er skam heller ikke noget jeg drømmer om! Jeg er glad for hver eneste dag, hvor jeg vÃ¥gner uden en ny bums… Min hud blev værre og værre, og jeg følte mig sÃ¥ magteløs. Bumser er ikke noget, som er nem at kurrere og den, som opfinder en mirakel-kur, vil blive stinkende rig. Til jer, som ikke har døjet eller døjer med bumser/acne, sÃ¥ skal I vide, at man som en person med acne vil føle sig magteløs! Jeg kunne sidde i flere minutter og studere min hud for bagefter at lade tÃ¥rerne trille ned af kinderne – hvorfor mig? Hvad har jeg gjort galt? Jeg er den type, som gÃ¥r meget op i hvordan jeg ser ud, hvilket indtryk som jeg giver folk, sÃ¥ for mig var det et kæmpe knæk i min ellers fornuftige selvværd. Jeg har derfor ogsÃ¥ altid været god til at rense min hud hver aften, og de ting, som jeg er mest disiplineret med, er ting som omhandler mit udseende – overfladisk? Ja. Men godt for selvværdet! Derfor begyndte jeg selvfølgelig at dække min hud med make-up, hvilket ikke gjorde det være, fordi jeg valgte en mineral-foundation. Jeg tør ikke tænke pÃ¥, hvordan den ville have set ud, hvis jeg ikke havde valgt den fornuftige og mÃ¥ske dyrer løsning. Folk med acne vælger ikke at bruge meget make-up, de føler sig presset og tvunget. Jeg var flov over min hud, og hver gang nogle spurgte hvad der dog var sket med min hud, kunne jeg ikke svare. Jeg vidste det ikke? Hvad havde jeg gjort galt? Hvorfor mig? ![]() SÃ¥dan gik der tre mÃ¥neder, hvor jeg hÃ¥bede pÃ¥ den ene “mirakel-kur” efter den anden. Heriblandt havde jeg prøvet Clinique’s tre-trins-system. Jeg fandt senere ud af, at det var den dÃ¥rligste løsning, jeg overhovedet kunne tænke pÃ¥! Min gode veninde Anne havde i lang tid gÃ¥et til kosmetolog og anbefalede mig at tage derud, sÃ¥ efter jeg kom hjem fra min efterÃ¥rsferie tog jeg hen til hende og fik en dybderensning – og herfra gik min hud kun opad. Kosmetologen hed Charlotte, og i dag er jeg hende SÃ… taknemmelig! Jeg blev introduceret for mærket Decleor, som er 110% økologisk, baseret pÃ¥ plante-ekstrakter og effektivt som bare fanden! Lyder det som en dÃ¥rlig reklame? Tro mig, det er det ikke! Det er rigtig dyrt og ikke noget, som man kan købe en masse af med det samme. Men jeg vil hellere betale end gerne betale de 400 kr for min natcreme – fordi jeg ved, at den er meget mere værd end det. Kosmetologen var speciallist i mærket, og dermed fik jeg de helt rigtig produkter til min hud. Det vil jeg ogsÃ¥ anbefale, hvis man vil bruge Decleor. Find en, som kan analysere din hud og fortælle dig, hvilke produkter du skal bruge! Jeg begyndte at rense min hud morgen og aften, og det var en kamp uden lige. Ved siden af var jeg knækket af min hud, og havde svært ved at være tæt pÃ¥ folk, da jeg var bange for at de stirrede pÃ¥ min hud. Ja, forestil jer at være forelsket og døje med noget, som anses for at være virkelig urent! Folk, som ikke døjer med det, har en tendens til at tro, at det er ens egen skyld – og selv folk tæt pÃ¥ mig spurgte om, jeg ikke snart var færdig med at have skoldkopper, om jeg havde spist for mange tomater… Tak for støtten tænker jeg bare! Men tilgengæld havde jeg ogsÃ¥ nogle fantastiske veninder, som hjalp mig og støttede mig. De var forstÃ¥ende overfor mit problem, og jeg gjorde meget ud af, at fortælle folk at jeg gjorde noget ved det! – og at jeg var klar over, at jeg var ramt af mild acne. Men nÃ¥r jeg vidste, at jeg gjorde noget ved det, sÃ¥ vidste jeg ogsÃ¥, at jeg gerne vil hjælpe andre, som havde samme problem. Jeg ville gerne sige, at det er okay at være ramt! Det er ikke din skyld. Du har ikke gjort noget forkert. DU er ikke forkert! Jeg gik nogle gange uden make-up i skole og i byen, for at sige: Jeg er ligeglad – det er bare mig! En dag vÃ¥gnede jeg op med en bums lige under øjet, og da jeg sÃ¥ den mÃ¥tte jeg grine.. Jeg ville ikke græde. Jeg ville ikke være sur. Jeg havde bare lyst til at grine af den, og jeg gjorde ogsÃ¥ grin med den ovre i skolen. At den sÃ¥ blev der i ret langtid var mÃ¥ske ikke fedt. Det var da heller ikke sjovt, at skulle lade folk se den, men sÃ¥ grinte vi lidt af det. Jeg lærte mig selv at lade acne blive en del af mig, istedet for at lade den være noget, som jeg ikke ville stÃ¥ ved. Jeg vidste jo, at jeg gjorde noget ved det og mere kunne jeg ikke gøre. Jeg dyrkede sport, rensede min hud og holdte igen pÃ¥ slikket og sukkeret. Men jeg havde da ogsÃ¥ dÃ¥rlige dage! Jeg vidste godt, at jeg ikke elskede min hud, og jeg ville gøre alt for at fÃ¥ det væk, sÃ¥ en sjældent gang havde jeg en af de dage, hvor jeg stirrede i spejlet og begyndte at græde. En af disse dage blev jeg sÃ¥ oprevet, at jeg bare ville væk. Jeg rÃ¥bte og skreg, og min mor blev selvfølgelig ogsÃ¥ oprevet pÃ¥ mine vegne. Hun hjalp og støttede mig, som kun en mor kan, og samme dag gik jeg i byen med masser af selvtillid, da jeg møder en af mine mors veninder som udbruder: Nøj, Emma! Hvor ser du bare fantastisk ud! Nu har jeg brugt decleor i over et Ã¥r og i dag døjer jeg slet ikke med acne mere! Jeg har stadig ar pÃ¥ kinderne, men med min fantastisk tromborg mineral foundation er det intet problem! Jeg kan sagtens gÃ¥ uden foundation, og jeg er ikke længere bange for, at folk synes, jeg er forkert eller grim. Jeg stoler pÃ¥ mig selv. Jeg tror pÃ¥, at jeg er god nok. Alt mit hÃ¥rde arbejde har givet en kæmpe pote. Efter brugen af min kosmetolog, som jeg har besøgt en gang hver anden mÃ¥ned for at fÃ¥ en dybderensning, min egne hudrutiner og mit store ønske om ikke at blive svækket af det, har ført mig til denne hud i dag: ![]() Den er ikke perfekt, men i mine øjne er den smuk! Den er resultatet af mit hÃ¥rde arbejde, sved og tÃ¥rer. NÃ¥r jeg kigger pÃ¥ mine ar minder det mig om, at jeg godt kan kæmpe mig igennem noget. Jeg gjorde det! Jeg kurede mig selv. Jeg opnÃ¥ede mit største ønske og lige pludselig føler jeg, at jeg kan gøre alt! Jeg er stadig Emma, og har altid været Emma. Selvom jeg nu bruger en ar-creme, for at undgÃ¥ større ar-huller, sÃ¥ vil jeg altid elske min hud, for den minder mig om, at intet er umuligt! Heller ikke for dig! |
| Skrevet i Billeder, Filosofi-hjørnet, Historier, Min hverdag, Min mening, Skønhedstips | 6 Kommentarer |













Wow, hold da fast en sej tøs du er! Virkelig! Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ville have gjort hvis det var mig det var sket for mig. Wauw! Og at du tør fortælle den til os andre, viser bare hvor meget selvtillid du har!
Kommentar by Millarikke. — 30. juli 2010 kl. 22:11
Ja, wow, jeg sidder næsten med tÃ¥rer i øjnene. Kæmpe respekt for dit ‘arbejde’ med din hud og endnu større respekt for, at du har selvtillid og mod til at dele den med os andre. Tusind tak, du gav mig virkelig noget at tænke over! :-)
Kommentar by Line — 30. juli 2010 kl. 23:15
Jeg har også haft en periode, cirka omkring efteråret sidste år, hvor min hud virkelig slog ud.
Jeg vil ikke kalde det decideret akne, men jeg syntes selv det var slemt. Jeg kunne mærke i de værste perioder, at min selvtillid faldt, og jeg havde det superdÃ¥rligt med at skulle bruge concealer, pudder og sÃ¥gar foundation hver dag, jeg kunne simpelhent ikke gÃ¥ udenfor en dør uden det, for jeg følte mig som lort med den hud. Inden ‘udbruddet’ rensede jeg ogsÃ¥ min hud morgen og aften, bare ikke i sÃ¥ stort omfang som jeg gør nu. Dengang brugte jeg bare en matas 3 i 1 ansigtsrens, og den var vidst ikke særlig god for min hud. Jeg begyndte at bruge Manhattan Clearfaces washgel og skintonic og Matas’ fugtighedslotion til uren hud. Jeg ved ikke, om det skyldtes min nye rutine eller ‘rent held’, men min hud begyndte at blive bedre, og jeg begyndte at passe mere pÃ¥ med at røre ved mit ansigt med beskidte fingre, og bare generelt være mere bevidst om at pleje min hud, blandt andet bruger jeg nu skrubbemaske og dybderensende maske fra Matas mindst en gang om ugen. Min hud er ikke perfekt endnu, det bliver den sikkert aldrig, og nogle gange kan jeg godt fÃ¥ en bums eller to. Men nÃ¥r jeg kigger rundt i min klasse, er jeg overhovedet ikke den eneste, med urenheder, jeg er ikke alene! Der er mange, der er værre end mig og sÃ¥ er der selvfølgelig ogsÃ¥ de heldige asener, der har helt ren hud. Men de slÃ¥r vel ogsÃ¥ ud pÃ¥ et eller andet tidspunkt? Jeg tror bare, at vi der enten lige nu har eller har haft den periode skal være glade, for hvor fedt er det lige at have akne som 30-Ã¥rig?
Jeg kender til Decleor i forvejen, min mors veninde arbejder for et firma, der forhandler det, jeg har dog aldrig prøvet det før, men mÃ¥ske skulle jeg overveje det? Det kan godt være det er dyrt, men har vi ikke fortjent at blive forkælet lidt engang imellem? Ren hud er ihvertfald supervigtigt for mig og giver mig selvtillid. Dagene er bare lidt bedre, nÃ¥r man har det godt med sig selv! Til slut vil jeg bare sige, at jeg synes det er superflot af dig at stÃ¥ frem og fortælle om det her, for jeg tror, det er lidt af et tabu for mange teenagere, da man føler sig flov og ‘forkert’.
Well done Emma, well done!
Kommentar by Karina P. — 30. juli 2010 kl. 23:17
Hvor er det flot gået Emma!
Og din hud ser virkelig også dejlig og skøn ud nu!
Kommentar by Rikke — 31. juli 2010 kl. 00:06
Jeg er en af de heldige, som ikke har sÃ¥ mange bumser og uren hud. Men til gengæld er jeg en af dem, der har rigtig, rigtig tør hud – og sÃ¥ kan jeg heller ikke tÃ¥le ret mange ting, hvor der er parfume i. Det er heller ikke sÃ¥ fedt – men overhovedet ikke, ligesom acne. Jeg har sÃ¥ meget respekt for dig, Emma, for at kunne fÃ¥ den smukkeste hud, trods den hÃ¥rde tid med acne. Godt gÃ¥et!
Kommentar by Kat — 31. juli 2010 kl. 12:38
Jeg har ogsÃ¥ døjet med meget uren OG tør hud. Og sÃ¥ sidder man der og ved ikke hvad man skal gøre? For nÃ¥r ansigtet er fedtet, sÃ¥ vasker man det jo, og det var ogsÃ¥ det jeg fik af vide af min meget uvidende mor. At jeg bare skulle vaske og skrubbe til jeg ikke havde uren hud, men det er jo ikke sÃ¥dan det fungerer! Først da jeg prioriterede fugt frem for vask, gik det bedre. Hvis jeg f.eks. er doven en aften og ikke gider hele hurlumhejet emd at rense, skintonic, creme osv. sÃ¥ pÃ¥fører jeg kun creme (hvis jeg intet makeup har pÃ¥). Det har ogsÃ¥ hjulpet gevaldigt at gÃ¥ med mindre makeup. Før i tiden gik jeg med en masse foundation, ikke sÃ¥ det var vildt tydeligt, men meget kom der pÃ¥! Og hvad jeg ikke vidste var, at min hud reagerede med foundationen. Nu holder jeg mig fra MAC’s foundations, da jeg Ã¥benbart er allergisk for det (og mange andre ting).
Nu har jeg sjældten bumser men mere rødhed har jeg, hvilket jeg prøver at komme af med ved hjælp af renere hudprodukter.