Eftersom jeg har pint jer i så langtid med min pylren omkring Dimissionstalen, så vil jeg gerne have lov til at poste den. Den er skrevet af mig, og derfor har jeg også 100% på. Den kan måske være en inspiration for nogle og jeg vil med glæde hører jeres feedback! Jeg skal først afsted klokken 19.00 i aften og derfor kan jeg godt nå, at ændre noget, hvis I synes der er noget, som ikke passer ind eller måske har en rigtig god idé. Måske et eventyr jeg mangler?

Hvis du går på årgang med mig, og i aften skal høre talen, vil jeg bede dig om, at lade være med at læse den. Både for min skyld og for din egen

Dimissionstalen 2010

Ja, jeg har så fået til opgave at skrive en elev tale og at skrive denne tale har ikke været let. En elev tale skal jo repræsentere en hel årgang, men vi har alle oplevet vores skoletid på hver sin måde. Vi har alle minder fra forskellige stunder og tider. Vi har alle en holdning til hvordan vores skolegang har været og vi har alle gået her, men tidsperioden er forskellig for mange af os. Nogle har bagage med andre steder fra og har pakket ud her på stedet, hvor de har startet et nyt kapitel. Men nu er det tid til, at vi alle skal pakke vores minder ned og pakke dem ud et nyt sted. For os er det også forskelligt, hvor det hele skal pakkes ud og hvordan rejsen dertil skal foregå. Hvad mon vi vil opleve når vi ankommer? Men en ting er fælles for os alle. En ting har vi alle med i bagagen og det er klostermarksskolen. For det er vores sidste skridt på skolen. Og når man nærmer sig slutningen begynder man jo ofte at tænke tilbage til begyndelsen. Vi har været igennem en rejse og det har været noget af et eventyr. Ja, At rejse er jo at leve, som H.C. Andersen sagde, og vi kan da faktisk også godt flettes ind i et af hans eventyr. For vi har måske været de grimme ællinger, som nu i dag står som svaner og skal flyve deres første flyvetur.

Mit eventyr her på skolen startede i 1. klasse. Jeg kom ind på en årgang, som var fuld af liv og glad dage. Hvert frikvarter var en ny leg og hver lektion var lærerig. Og selvom, at man altid vil tro på, at man er noget specielt, så tror jeg virkelig på, at vores årgang er noget ganske specielt. Vi har altid vidst hvad vi ville – og hvad vi vil have! Ja, det er måske heller ikke altid, at det er faldet i den bedste jord hos lærerne, da hvad lærerne gør altid er det rigtige (ahem…). Ja, ballade det har vi lavet nok af, og deriblandt har der været nogle værre narrestreger – og måske også et par forbudte kærligheder, ja jeg ville jo være lidt af et skarn, hvis jeg afslørede dem. Vi har været piratter til søs, som har ledt efter skattekisten og har måske begået mytteri undervejs. Kreative ideer har vi haft nok af, og det har gjort os til en meget selvstændig årgang, som godt tør gå sine egne vegne og tror på, at hvad VI gør, er altid det rigtige. ”Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne”, og vi kan og vil en masse ting. Mod og tapperhed har også været at finde i vores bagage.Vi har, turde satse, og vi har på vores vej opfundet en masse. Kreative forestillinger har vi haft nok af, men det bedste var, at det var os som skabte dem. Vi har haft en sans for at bruge vores fantasi og skabt noget, som andre har haft glæde af. Det skal vi i hvert fald tage med på rejsen! Vi skal pakke vores evne til at skabe med ned i vores bagage. Vi skal have vores fantasi med os, og vi skal ikke være bange for at skille os ud.

Men det er nu også engang en skole, hvor vi har skullet lærer noget. Det har også været andet end et fristed, hvor vi kunne være og mødes med hinanden. Vi har skullet lærer om tal, bogstaver, lande, mennesker, dyr, planter og livet. Og vi har fået os en stor grundviden, og jeg tror ikke, at jeg fejlbedømmer når jeg siger, at vi ganske vidst er meget dygtige. Vi vil noget med vores liv, og bliver ikke skræmt af fordomme eller modstand. Vi rider gerne af sted på vores gedebuk i fuld gallop og undervejs samler vi et par ting op til at hjælpe os på vejen.

Men i ethvert eventyr skal der også lidt knas hist og her. Måske har man haft en ond stedmor eller måske er man blevet fortryllet. Der vil både være op og ned turer, og det har der skam også været. Et par gange er en fjer blevet til fem høns eller måske har vi lavet nogle værre svinestreger og opført os som svinedrenge. Eller måske har vi blot været uheldige ligesom Hans og Grete og har fået en ond mor eller ven, som ikke tøver med at overlade os til os selv, hvis det kniber lidt med midlerne. Vi har dog altid været ”ægte”-prinsesser – nå ja, og Prinser! Har vi ligget på noget forkert – ja, selv den mindste ært, har vi altid kunne mærke, at noget var galt. Vi er da heldigvis ikke vågnet op gul og blå, men vi er endt ud med den ægte varer og udgiver os ikke for, at være noget, som vi ikke er. Vi i klæder os ikke usynlige klæder, og lader os ikke manipulere af andre og derfor er vi kommet igennem skove, tjønekrat og ildspyende drager, og i dag sidder vi som hele mennesker. Vi er kommet over eventyrbroen. Vi er færdige med skolen og i dag slutter dette eventyr. Og når vi engang skal kigge tilbage, og læse vores eventyr igen, ja måske læse det højt, så vil vi oftest huske på denne skole, som rammerne for vores barndomsminder, og jeg har i hvert fald mange med i bagagen. Dette eventyr har givet mig en fantastisk barndom, og jeg tror, at denne holdning deles blandt mange af os. Mange af os har også minder andre steder fra, men af hvad jeg har hørt, så har Klostermarksskolen altid været et rart sted at være. Her er der blevet skabt venskaber for livet, minder for livet og viden for livet. Her har vi haft et af vores livs eventyr!

Og selvom vejen hertil ikke altid har været en dans på roser, så er det jo godt, at vi i vores eventyr på klostermarksskolen har haft en masse fortryllende feer, troldmænd – og dværge… Som har kunnet trylle det bedste frem i os, som har hjulpet os med at bekæmpe det onde, og til dem skal der lyde en tak. I vil med garanti blive husket, og når vi engang kommer tilbage til slottet, så vil I blive hilst på med varme smil. Tak for alt, hvad I har gjort. Tak fordi I ville lærer os noget og tak fordi I tog jer af os. Tak.

Og med det vil jeg sige slut, prut, finale. Lad os gå ud og bekæmpe hekse, trolde og drager. Lad os finde feer, alfer og dværge til at hjælpe og støtte os gennem vores livs eventyr. Lad os vinde prinsessen og det halve kongerige – og måske mere til! Tillykke til os alle sammen og lad os leve lykkeligt til vores dages ende.