I december 2009 havde vi på min skole en projekt uge. Vi fik overemnet “Liv og Samliv”. Jeg var sammen med min gode veninde Anne og sammen valgte vi at have om “Klassisk musik”. Vi valgte emnet fordi vi begge er engageret i musik og begge spiller musik – engang imellem også klassisk musik. Vi kan begge to rigtig godt lide klassisk musik og vil gerne prøve at bevise overfor ungdommen at klassisk musik ikke blot er for gamle mennesker!

1. Problemformulering

• Vi påstår at den klassiske musik indeholder nødvendige kvaliteter for vores liv/samliv.
• Vi påstår at musik i dag spiller en stor rolle for vores liv/samliv og identitetsdannelse.
• Det undrer os, hvorfor medierne er meget mainstreetfokuseret, hvad betyder det for den klassiske musik og dets berettigelse?
• Vi undrer os over, hvorfor den yngre generation finder klassisk musik uinteressant og ’umoderne’?
• Hvordan påvirker klassisk musik vores psyke?

2. Hvad er klassisk musik?

Oprindelse – Historie
Den første musik, som minder om det vi i dag kalder musik, har siden rødder tilbage til den katolske kirke, men dengang var der ikke en særlig rytme eller melodi, mere en mumlen.
Da kristendommen havde bredt sig rundt om hele Middelhavet og var blevet en stormagt med paven i spidsen, da var der kun uddannede sangere i kirkerne og de første sange blev skrevet.

Omkring år 1000 begyndte den største omvæltning indenfor musik, da man fik øjnene op for harmonier og samklang. Hvilket fx er et flerstemmigt kor, eller et band, der spiller sammen.

Opbygning
De første klassiske orkestrer havde 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, 2 trompeter, 2 horn og pauker.
Fra 1800-tallet til 1900-tallet sker der en kæmpe udvikling indenfor det klassiske orkester .
Førhen var der altid placeret et flygel el. klaver i midten af orkestret, hvor dirigenten sad, men det indså man blev for besværligt da orkestrene blev større, og i dag står dirigenten på en forhøjning.

Der findes tre grupper af instrumenter:
Strengeinstrumenter – Man stryger dem med en bue eller klimpre på dem.
Dette er altså bl.a. guitar, violin, harpe og klaver fordi tangenterne bevæger nogle strenge inde i klaveret.
Blæseinstrumenter – De fleste er blanke og skinnende, resten er af træ.
Dette er bl.a. tube, obo, trompet, klarinet, blokfløjte, trombone, horn samt orgel da dette bruger messing rør til at skabe klang.
Rytmeinstrumenter – Alle instrumenter man skal slå på. Fx trommer, klokker, rør, klaves el.lign.

Den kendte klassiske
Ligesom vi indenfor musik idag har nogle kendte kunstnere, så har vi også nogle kendte komponister indenfor klassisk musik. De mest kendte er: Mozart,
Bach, Beethoven, Straaus og Wagner.

Det sjove er, at deres musik stadig bliver spillet idag. For mange af de kendte klassiske numre, er skrevet for over 150 år siden. Derfor er disse kunstnere blevet idoler indenfor den klassisk musik. Forestil jer, at Lady Gaga vil blive spillet om 150 år? Derfor er klassisk musik meget unik, fordi musikken er tidløs.

Hvor mange numre kender du?
Men faktisk så er det rigtig overraskende, hvor mange af disse gamle numre som man kender, selvom man måske ikke lytter til klassisk musik. For at demonstrerer, hvor mange klassiske numre man faktisk kender, så har vi samlet nogle kendte numre. Så kan du jo selv se, hvor mange du rent faktisk kender. Du skal huske på, at mange af disse numre er over 100 år gamle.

3. Brug af musikken

Musik er et sprog
Brug af musikken idag er meget forskellig og det kommer også an på, hvilken genre musikken af. Ungdommen bruger mest musik til fester, for hvad ville en fest være uden musik? Eller måske en film uden musik? Derfor bruger vi musik til rigtig meget. Vores sprog er også musik, da det egentlig bare er lyde vi siger til hinanden. Derfor er musik et sprog som vi alle forstår. Musik er nemlig rigtig god til at formidle følelser og lave stemninger. For hvis man sender et nummer ud til 100 forskellige mennesker, så vil de alle (eller næsten alle) få den samme følelser eller sættes i den samme stemning, fordi de alle opfatter musikken ens. Det er klassisk rigtig god til at gøre, fordi den bruger nogle forskellige “effekter” i dens musik. Derfor er det også helt specielt at høre en klassisk koncert, da musikken kommer helt ind under huden på os. Derfor er det også rigtig godt at bruge i film. For at demonstrerer hvordan musik, kan være med til at sætte en stemning har vi lavet endnu en film.

Film og Musik
Her skal du prøve at lægge mærke til, hvordan musik er med til at ændre stemningen i klippet. Prøv at føle efter, om du får en anden fornemmelse i kroppen, når musikken skifter.

Klassisk musik og følelser
Man bruger også klassisk musik, når man skal vække følelser i folk. Blandt andet bruges klassisk musik rigtig meget i Musik-terapi, netop fordi det kan få folk til enten at slappe mere af, åbne sig mere op eller finde sig selv.

Musik kultur

Bedømt på musiksmag
Man bliver i dag bedømt rigtig hårdt på sin musiksmag. Er der fx en, som lytter til klassisk musik, og en, som lytter til Rock eller pop, tror de på forhånd, at de ikke ville kunne fungere i et samliv med hinanden.
Dette er ikke nødvendigvis rigtigt.
Det er hårdest for den, der lytter til klassisk musik, fordi det er en mindre procentdel. Generelt er vi meget mainstream – det vil sige, hovedstrøm. Den store vej (musiksmag), som alle følger. Det vil sige den brede musiksmag, som er den de fleste lytter til.
Ud fra denne udspringer så andre grene med andre genre.

Medier
Medierne fokusere idag også rigtig meget på seertal og de har fundet ud af, at de får flere seertal ved at sende det som vi vil “have”. Hvis der f.eks. er en bestemt sang, som er rigtig populær så sender MTV eller The Voice den 30 gange i timen, for at få flere seertal. Men vi tror, at hvis man nu overraskede os, ved at sende noget som ingen havde forventet de ville kunne lide, så ville det blive meget mere populært istedet for at tro, at hvis de sender Mozart 5. symfoni, så får de nok ingen seertal.

Ungdommen
En anden grund til, at vi tror at klassisk musik ikke er så populært er, at folk idag ikke har tid til at sætte sig ned og høre et klassisk stykke musik, da de typisk er rigtig lange. Det samme gælder for ungdommen. De har rigtig travlt med alting og har hele tiden gang i tusind ting, og så har de fleste nok ikke tid til lige at sætte sig ned og lytte til en 50 minutters lang symfoni af Mozart. Så er det nemmere og hurtigere at tænde radioen og lytte til et moderne nummer, som vare 3, måske 4 minutter.
Ungdommen er simpelthen blevet for travl og utålmodig. Vi lever altså i en zapperkultur, hvor mange ofte springer fra det ene til det andet og hele tiden får nye interesser.
Derfor er den klassiske musik nok ikke egnet til os, eller vi er ikke egnet til den, for det er noget, der tager tid og fordybning.

Tid
Klassisk musik tager nemlig tid og det tager også lang tid at lære, at spille på et klassisk instrument. Det tager rigtig lang tid at blive rigtig god og det tager tid at øve på sit instrument. Der er det med den klassiske, at det tager lang tid at blive rigtig god. Det er for langt de flestes vedkommende for sent at starte på et instrument som 15-årig, hvis man ønsker at blive rigtig god.
Derfor virker den også som en smule uopnåelig for de unge, da de har svært ved at binde sig så tidligt til det. Den er hermed ikke sådan lige at gå til. Alle de musikere vi har snakket med, fik vagt deres interesse for den klassiske musik derhjemme i form af forældre, der spillede eller lyttede til klassisk musik.
Sådan er det oftest, for der er ikke klassisk musik rundt om os i medierne og folkeskolen, og derfor skal interessen altså komme fra et andet sted.
Det leder os hen til arv og miljø.
Interessen for musik er helt klart ikke arvelig, men derimod har den meget med miljø at gøre.
En meget kendt musiker og komponist, Nikolai Koppel (dommer i talent 09), voksede fx op i et hjem med to klassisk spillende forældre, hvilket da helt klart har påvirket ham og vagt hans interesse. Derfor fylder den klassiske musik meget i hans liv, og nok også mere end gennemsnitttet.

Fordomme
Vi kan heller ikke komme udenom den enorme fordomskløft, der er, når man nævner klassisk musik. Og dette skyldes ren og skær uvidenhed, akkurat ligesom alle andre fordomme.
Har man fordomme over for mennesker med en anden hudfarve, kan det skyldes at man ikke kender dem. Men lærer dem så at kende, så vil fordommen måske helt forsvinde, og man forstår ikke hvorfor man havde fordommen i første omgang. Sådan er det også med klassisk musik. Sætter man sig bare ned og lytter til den, og sætter sig ind i den, så vil man også lære og forstå den og måske endda sætte pris på den.

Idoler
En anden grund til, at ungdommen måske ikke bruger så meget tid på den klassiske musik er, at de ikke kender noget til den. De får den ikke serveret i medierne i form af MTV, sladderblade eller radio.
Dermed er der heller ikke de samme kendisser og idoler, og i og med den klassiske musik ikke er idoldyrkende, vil det være sværere for ungdommen at realiserer til den.
Derfor fylder den klassiske musik ikke umiddelbart særlig meget i vores liv da vi ikke får den smækket i hovedet hele tiden, men den er der.

Der er også det med vores samfund idag, at sex sælger utrolig meget. Jeg tror det er de færreste der kan forestille sig, at mixe sex med klassisk musik. Prøv at forestille dig Beyonce ryste røv til Mozart.

Der er selvfølgelig meget kendte musikere, men de er bare kun kendte indenfor deres branche, og bliver på den måde måske og en smule mere ansete for hvad de laver.
En god musiker får generelt højere løn end en sanger eller skuespiller.

Klassisk musik og morderne musik
Men faktisk, så lytter ungdommen til klassisk musik. Der er nemlig en masse moderne sange, som har brugt noget klassisk musik i deres numre. Der er blandt andet violiner, klaver og andre klassiske effekter som blandt andet gentagelser, som man bruger rigtig meget i klassisk musik. Kan du høre den klassiske musik?

Psyken

Musik og hjernen
Det skal ikke være nogen hemmelighed at musik påvirker vores hjerne utrolig meget. Mange af os mener også, at vi er afhængige af musik – hvilket vi faktisk er. For når vi lytter til et stykke musik, så arbejder vores hjerne på fuld drøn for at finde en regel eller et mønster i musikken. Det er derfor at klassiske musik er rigtig god mod hjernen, netop fordi den har en masse gentagelser og mønstre, som hjernen kan forudsige. Når hjernen kan forudsige nogle mønstre, så udløser den et stof som kaldes “Dopamin”, som er et lykkestof – derfor bliver vi glade af at høre musik.

Grunden til at hjernen belønner os for at kunne forudsige et mønster, er baseret på et overlevelses instinkt. For da vi var Urmennesker, så skulle vores hjerne være god til at forudsige farer og hvis den kunne det, så fik den en belønning – nemlig dopaminen. Det samme er der ved musikken. Måske har du oplevet af få kuldegysninger når du lyttede til et bestemt nummer. Dette er fordi kroppen først bliver bange for musikken og skal finde ud af dets mønster, før den kan slappe af.

Musik kan være helbredende
Klassisk musik er også rigtig god til at berolige folk. Man har blandt andet spillet klassisk musik i fængsler, for at få vilde fanger til at falde ned. Man forsker også meget i, at bruge klassisk musik som medicin til folk med DOWN-syndrom, DAMP eller Alzenheimer.

Forsøg
Vi har lavet dette forsøg, hvor vi har sat to forskellige musiknumre på og fået børn fra 0-8. klasse til at tegne hvad de følte, når de hørte stykket. Musik er en ubeskrivelig ting, som ikke kan forklares med ord. Den er ireduciebel. Farver er også ireduciebel. Hvis en person beder dig om at beskrive farven grøn, så vil du ikke kunne være i stand til det, fordi farver opleves forskelligt fra person til person. Sådan er det også med musikken. Hvis du bliver bedt om at beskrive et stykke musik til en døv, vil du helt sikkert heller ikke være i stand til at forklare det, fordi det er svært at sætte ord på, hvordan man oplever og hører musikken.

Produkt

Som en af opgaverne i projektarbejde, skulle man lave et produkt. Et produkt er en slags krativ konklusion på ens arbejde, hvor man viser hvad man har lært på en kreativ måde.

Vi har valgt at lave en stumfilm, som hedder “Désèspoir”. Vi har selv komponeret og indspillet musikken, som vi har valgt at lægge til vores stumfilm. Der er ingen handling eller noget i filmen, da den blot skal prøve at fortolke vores musik. Personen i klippene har maske på, fordi musik opfattes forskelligt fra person til person, og hendes ansigtsudtryk skal man derfor ikke kunne se, men tolke og forestille sig. Vi har fået inspiration fra andre klassiske numre og brugt mange typiske klassiske “effekter”.

Opsamling på problemformulering

Vi påstår at den klassiske musik indeholder nødvendige kvaliteter for vores liv/samliv.
Det påstår vi stadig. For uden musik ville vi ikke være i stand til at udtrykke vores føleleser på samme måde og vi ville føle, at der ville mangle noget i vores liv.

Vi påstår at musik i dag spiller en stor rolle for vores liv/samliv og identitetsdannelse.
Det mener vi helt klart, da man som sagt bliver bedømt på ens musik smag. Man skaber sig også en identitet efter hvilken musik man lytter til og mange gange, så har samfundsgrupper som: Pop-drenge/piger, Emoer og Alternative musik til fælles, det er et samlingspunkt for dem.
Ens musik smag holder også hele livet, hvis man altså lytter til det, som man aller helst vil lytte til. Har man fx: altid lyttet til Jazz er det som regel også det, man vil lytte til når man bliver gråhåret.

Det undrer os, hvorfor medierne er meget mainstreetfokuseret, hvad betyder det for den klassiske musik og dets berettigelse?
Det er de fordi de ikke vil udfordre os og overraske os med ting. Istedet så holder de sig til de ting, som de ved “virker”.

Vi undrer os over, hvorfor den yngre generation finder klassisk musik uinteressant og ’umoderne’?
Det er fordi, at den klassiske musik ikke bliver serveret på et sølvfad og at den ikke opsøger os. Vi skal opsøge den og derfor er mange bundet til de fordomme, som ens miljø har skabt.

Hvordan påvirker klassisk musik vores psyke?
Det er klart, at klassiske musik er rigtig god til at berører os og sætte nogle ting igang i kroppen på os. Klassisk musik er specielt god til dette og på dette punkt skiller den sig en lille smule ud fra de andre genre.

Spørgsmål

Der udover fik censor og vores vejleder mulighed, for at stille nogle spørgsmål.

Hvis den klassiske musik, var den type musik som blev spillet i radion og på den måde blev gjort til den mainstreame musik, hvordan ville vore samfund så se ud?
Vi har en teori om, at vores samfund ville være meget mere harmonisk, da klassisk musik er beroligende. Vi ville måske føle sig mindre stresset og mere afslappet. Måske ville vi ikke være så voldelige. Der ville måske være et helt andet krav til unge om, hvordan de skal opfører sig og hvordan de ville danse til musikken. Det kunne være, at man ville kunne afskaffe nogle skønhedsidealer.

Er der noget positivt ved det moderne musik, i forhold til den klassiske musik?
Det musik vi lytter til idag, er jo en evolution som er sket indenfor den klassiske musik. Vi formidler andre budskaber idag og vi har også puttet tekster til musik i form af lyrik og sang, som kan give musikken et helt nyt udtryk. Dermed kan det moderne musik, fortælle en historie samtidigt, som vi også kan realetere os til.

Slut